Sådan vælger du den rigtige hovedpude

Dit valg af hovedpude er afgørende for, at du får en god nats søvn. Så oplever du ofte, at du ikke føler dig ordentlig veludhvilet om morgenen, kan det skyldes, at du sover med en forkert hovedpude. Du skal have følgende med i din overvejelse, når du vælger din hovedpude:

 

  • din sovestilling
  • din kropsbygning
  • din sove temperatur

 

 

Din sovestilling

Sover du oftest på maven, skal du vælge en lav til mellemhøj pude - og måske også en der er blødere, end hvis du f.eks. sover på ryggen. Når du sover på ryggen, har din nakke brug for mere støtte, og det vil stadig være en lav eller mellemhøj pude, du skal gå efter. Sover du derimod oftest på siden, skal du vælge en mellemhøj til høj hovedpude - om det skal være en hårdere eller blødere pude er meget individuelt.

 

En 1-kammer pude består, som navnet så fint siger, kun at ét kammer - og dermed kun én type fyld. Det er som oftest en lidt blødere pude, der giver knap så meget støtte til din hals og nakke. Fyldet kan bevæge sig frit i kammeret, så den virker yderst fleksibel og medgørlig.

 

Din kropsbygning

Din kropsbygning spiller også ind i valget af hovedpude, især hvis du sover mest på ryggen. Har du en kort eller lang hals, kan det være en stor fordel med en formstøbt pude, der passer netop til din krop og dit hoved. Der findes et hav af modeller, og du er nødt til at prøve dig frem for at finde vejen til en god nats søvn.

 

En 3-kammer pude består af tre kamre eller lag, som nogen også kalder det - dermed er der mulighed for at have flere slags fyld i puden. Vi fylder de fine og lette dun i yderkamrene og de lidt grovere dun og tungere fjer i midterkammeret. Det giver en pude, der både er blød og samtidig støtter din nakke og hals.

 

Din sove temperatur

Hvis du har det meget varmt, når du sover, kan du med fordel vælge en hovedpude, der er aktiv temperaturregulerende. Det finder du som regel i flere formstøbte hovedpuder. I pudesortimentet fra Temprakon® tilbyder vi denne feature i såvel formstøbte som i flerkammer puder.