Sådan vælger du den rigtige dyne

 

Der er et hav af dyner at vælge imellem, og det kan være svært at vide, hvad du skal vælge. Vi bruger næsten en tredjedel af vores liv i sengen, og søvnen er et fysisk behov på lige fod med vand og mad. Derfor er det en god idé at bruge lidt tid på at finde én - eller flere - dyner, der giver dig glæde i så mange timer hvert døgn.

 


Årstiderne

Da en behagelig og jævn temperatur er godt for din nattesøvn, kan det nemt være at du har brug for forskellige dyner i løbet af året. Det svarer til, at du sætter vinterhjul på bilen om vinteren og skifter til sommerdæk, når temperaturen stiger igen til sommer - ligesom bilens hjul kun slides i den periode de køres på, så kører du komfortabelt og sikkert både sommer og vinter pga. de særlige egenskaber, som dækkene har.

Det samme gælder for dyner. De har forskellige egenskaber, heriblandt isoleringsevnen; altså om en dyne føles sval, lun, varm eller ekstra varm. Hvilken temperatur du synes er en behagelig sovetemperatur, kan du kun selv afgøre, og så skal du vælge en dyne med de rette egenskaber.

I skemaet herunder kan du få en idé om, hvilken type dyne du bør vælge, udfra din kropstemperatur når du sover og temperaturen i dit soveværelse. Men husk, at det er meget individuelt, hvilken temperatur du synes er behagelig.

 

 

 

 

Er du i tvivl, om du har valgt den rigtige dyne, så kan det være en god idé at føre søvn-dagbog. Skriv ned, om du har sovet godt hver morgen - og evt. hvorfor du ikke har sovet så godt. Har du f.eks. haft det for varmt eller koldt i løbet af natten. Det giver et godt overblik i forhold til, hvor ofte du sover dårligt, og om det skyldes en forkert dyne.

 


Komfort og kvalitet

Fyldet i dynen er afgørende for, hvor komfortabel den er at sove med eller under. Det betyder også rigtig meget for kvaliteten og holdbarheden. Dynens bæreevne bruges til at måle kvaliteten af dynen. Dun er lettere end fjer, og de indeholder mere luft, hvilket betyder en bedre isoleringsevne. Dunkvaliteten kan groft rangeres efter oprindelse, men det er altid bæreevnen der afgør kvaliteten:

 

Edderdun | Gåsedun | Moskusdun | Andedun

 


Fyld og bæreevne

Bæreevnen - eller FillPower - er et udtryk for dunfyldets isoleringsevne. Jo højere værdien er, des højere er dunenes kvalitet og evne til at isolere mod kulden i soveværelset. Bemærk, at vi giver 10 års garanti på alle dyner med en bæreevne på min. 650 CUIN.

Hvad betyder det for forbrugeren?

Hvis du vælger dun med en høj bæreevne, så skal der mindre fyld i dynen for at opnå samme varmeklasse - set i forhold til at vælge dun med en lav bæreevne. Dermed får du en lettere dyne, som holder i mange år.

Fyldtyper

Tabellen herunder viser de mest gængse fyldtyper i vores sortimentsvarer. Vi har flere dunkvaliteter fra de forskellige fugle. Vi anvender den nye målemetode (Steam, 30 g) og CUIN skalaen - dog har vi taget den gamle målemetode og -skala med her, da der stadig er mange, der bedst kan forholde sig til den.

 

 

Steam, 30 g

CUIN

Tumble Dry, 20 g

 

100% edderdun 1.100 16
100% hvide gåsedun
 
900 14
850 13
750 11
90% hvide gåsedun 800 12
650 10
600 9
80% hvide gåsedun 550 8
90% hvide moskusdun 725 11
90% hvide andedun 650 10
60% andedun 500 8
30% andedun 350 6
15% andedun 300 6
100% andefjer 250