Mit navn er Kenneth Trilander, og jeg arbejder som STORE TRAINER hos NorviGroup Denmark A/S. Det betyder at det er mig der kommer ud og underviser butikspersonaler i vores produkter - og ikke mindst de materialer som produkterne er fremstillet af.

Når jeg underviser ude i butikkerne, får jeg altid en masse spørgsmål fra nysgerrige elever - og derudover er jeg selv en nysgerrig sjæl, når det kommer til de produkter som både vi selv og vores kollegaer i branchen, har stående på butikshylderne.

Derfor har jeg kastet mig ud i at undersøge de produkter og materialer som vi leverer her i Danmark og ude i Verden. Kenneths LAB vil derfror løbende blive opdateret med mere eller mindre videnskabeligt dokumenterede resultater, når jeg udfører nye test.

LYOCELL vs BOMULD

Lyocell er er fremstillingsmetode, hvor træ bliver neddelt til træfibre og senere spindes til en tråd, der kan væves til eksempelvis et dynevår. Under denne process genbruges over 99% af vandet, hvilket gør processen bæredygtig. Og det kan vi som udgangspunkt godt li'.

Her er lidt om forløbet af min test med lyocell vs bomuld. Jeg har brugt 3 stykker dametøj for at lave min test. Min test går simpelthen ud på at se om lyocell bliver hurtigere tørt end bomuld.

  • 1 T-shirt i bomuld 95% Elastan 5%
  • 1 Langærmet T-shirt i 50% bomuld og 50% lyocell
  • 1 T-shirt i 100% lyocell

Lokation: Kenneths badeværelse og altan 😊

Min første test gik ud på at måle hvor meget vand produktet optog. For at få så præcist et resultat som muligt er vægten med et styks identiske træbøjler.

  • Bomulds T-shirten havde en start vægt på 210gr og gennemblødt vejede den 380gr, en forøgelse af vægten med 81%
  • Lyocell T-shirten havde en start vægt på 210gr og gennemblødt vejede den 330gr, en forøgelse af vægten med 57%
  • Langærmet T-shirt havde en start vægt på 250gr og gennemblødt vejede den 450gr, en forøgelse af vægten med 80%
Test 1

Første tørringstest foregik i et lukket lokale med en konstant temperatur (mit badeværelse). Her blev alle 3 stykker tøj gjort våde om aftenen klokken 20.00 og dagen efter om morgenen klokken 7.00 var lyocell blusen helt tør, den med 50/50 var tør nok til at tage på (lidt fugtig) og den i bomuld var alt for våd til at man ville overveje at tage den på.

Test 2

Anden tørringstest gik desværre galt pga. temperatur forskel. Men resultatet viser dog et lignende mønster som ovenstående.

Klokken 8.00 blev alle 3 gennemblødte T-shirts hængt uden for til tørring.

Klokken 11.50 var den i lyocell fuldstændig tør. Men da det var eftermiddag så steg temperaturen gevaldigt i det tidsrum hvilket fremskyndede tørringsprocessen, så T-shirt nr. 2 50/50 var færdig 12.20 og den i bomuld var færdig 12.40.

Test 3

Test nr. 3 - igen en badeværelsets test (for at sikre et kontrolleret miljø) blev igangsat klokken 13.30.

Lyocell T-shirten var hurtigst og fuldstændig tør klokken 20.00 - en tørretid på 6 timer og 30 min. Kl. 21.10 var 50/50 T-shirten også tør - en tørretid 7 timer og 40 min. Bomulds T-shirten var igen længst tid om at tørre, først kl. 21.55 - altså en tørretid på hele 8 timer og 25 min.

Konklusion

Min holdning til lyocell var fra start af yderst positiv karakter, da det er et bæredygtigt materiale - men prøvede at lægge min positivitet lidt på hylden således at jeg kunne forholde mig objektivt til mine test.

Men efter at havde udført mine test, så er jeg kun blevet endnu mere overbevist om at lyocell er et af fremtidens produkter.

Hvis vi starter med hvordan lyocell føles i forhold til bomuld, så får man en lidt blødere og glattere fornemmelse. Der er måske nogle som vil foretrække bomuld, men det er jo selvfølgelig en personlig smags sag. Den bluse i 100% lyocell vil måske virke lidt for glat i overfladen for nogen.

I forhold til egenskaber, så er det jo vildt så hurtigt at produkterne med lyocell blev tørre i forhold til den t-shirt som var i 100% bomuld, den bedste måde jeg kan beskrive fornemmelserne er hvis man sammenligner med træningstøj. Træningstøj er typisk lavet i viscose eller lignende produkter, som minder meget om lyocell, dog med den ulempe at de ikke er bæredygtige.

Hvis du løber 5 km eller træner en ½ time i en bomulds t-shirt så vil den typisk være gennemblødt af sved og føles tung, hvis du derimod løber 5 km eller træner en ½ time i et produkt som er lavet af lyocell/viscose eller lignende så vil din t-shirt føles knap så våd og tung.

Lyocell leder simpelthen fugt og sved væk fra din krop, hvor bomuld typisk optager fugt og sved og holder på det i en længere periode.

Til dig som måske aldrig er stødt på lyocell, der kan jeg fortælle at man typisk bruger hurtigt voksende eukalyptus træer hvor man selvfølgelig planter lige så mange træer som man fælder. Det er en længere proces man her går i gang med og på linket herunder fra engelske Guardian kan du læse lidt mere om det.

https://www.theguardian.com/fashion/2019/nov/18/pulp-fabric-everything-you-need-to-know-about-lyocell

Nu slutter jeg af med hvad der burde have været begyndelsen, men min interesse for lyocell opstod da jeg fandt ud af at vi benyttede os af lyocell i vores Temprakon dyne og vores nye Tunø dyne, begge dyner er super lækre på hver sin måde. 😉

Om 5 minutter vil jeg tage mine lyocell løbestrømper på og løbe mig en tur…… De er dog kun 35% lyocell, men lugter meget mindre end mine bomulds løbestrømper - det er i hvert fald hvad kæresten, hun fortæller mig... 😊